Mekanikerne skal altid være klædt ordentlig på til opgaven

Det er helt essentielt, at ansatte på frie værksteder er lige så kompetente og veluddannede, som på mærkeværkstederne. Faktum er, at der på de frie værksteder er store krav til uddannelsen af eksempelvis mekanikere, værkførere og karrosseriteknikere.

Medarbejderne ved de frie værksteder skal være mindst lige så godt klædt på, som kollegerne på de autoriserede mærkeværksteder er det.

Uddannelsen er den samme – og når det drejer sig om personbiler, så hedder uddannelsen teknisk set personvognsmekaniker. Den uddannelse giver en grundlæggende viden om at finde fejl og reparere eller udskifte dele på biler, der er gået i stykker eller har fået skader.

Som personvognsmekaniker-lærling lærer man om alle typer biler med en totalvægt under 3500 kilo – både personbiler og varevogne, og man lærer at justere fejl på motorer, styretøj, bremser, koblinger og det elektriske anlæg som for eksempel et aircondition- eller klimaanlæg.

To udgaver af uddannelsen
Man kan afslutte uddannelsen som personvognsmontør (efter gennemført trin 1) og som personvognsmekaniker (efter gennemført trin 2).

Som personvognsmontør lærer man at tilrettelægge og gennemføre arbejdet i forbindelse med eftersyn og simpel fejlfinding på benzin- og dieselmotorer. Endvidere lærer man også at reparere og udskifte nedslidte og defekte dele.

Som personvognsmekaniker lærer man også om forskellige former for automatik og elektronik. Man indhenter viden og erfaring om de elektriske systemer, ligesom man får et grundigt kendskab til de forskellige typer af motorer, bremser, gearkasser, klimaanlæg og så videre.

Forskel i længden på to år
Når man er under uddannelse som personvognsmekaniker lærer man endvidere om alternative typer af brændstof samt om bilens sikkerhedsmæssige udstyr.

En mekaniker arbejder i mange forskellige arbejdsstillinger, og derfor er det meget vigtigt, at man er klædt godt på rent fysisk.

Uddannelsen som personvognsmontør tager i udgangspunktet to år og seks måneder, mens der skal lægges yderligere to år på uddannelsen som personvognsmekaniker – altså fire et halvt år ialt.

Læs mere om uddannelsesmulighederne her.

Beholder jeg fabriksgarantien på min bil hvis jeg bruger et Frit Værksted?

Ja. Der er frit værkstedvalg i Danmark.

Det betyder, at du selv kan vælge nøjagtig det værksted, som du kender og har tillid til.
Læs mere her.

Hvilke garantier har jeg på reperationer og reservedele?

De samme som på mærkeværkstedet.

De frie værksteder er fuldt ud i stand til at foretage service ifølge fabrikkens forskrifter – og garantien kan der ikke rykkes ved.
læs mere her.

Falder min bil i gensalgsværdi?

Nej. Din bil bevarer gensalgsværdien!

Der kan ikke føres bevis for, at din bil bliver mere værd, hvis du bruger et mærkeværksted frem for et Frit Værksted.
læs mere her.

Dækker min bilforsikring fortsat?

Ja – selvfølgelig dækker din forsikring!

Du skal bare vælge en bilforsikring, der ikke er betinget af, om du bruger et Frit Værksted eller et mærkeværksted.
læs mere her.

Er Frie Værksteder både for gamle og nye biler?
Og hvad hvis min bil er leaset?

Ja. Frie Værksteder er for ALLE biler!

Om din bil er spritny, ældgammel, leaset eller betalt kontant – Frie Værksteder kan håndtere alle modeller.
Læs mere her.

Kan jeg være sikker på kvaliteten?
Og er min bil sikker at køre i?

Ja. Du kan være helt tryg!

Præcis som mærkeværkstedet har Frie Værksteder en lang række krav, som vi skal leve op til. Du er i sikre hænder.
Læs mere her.