Det kan sagtens svare sig at se godt efter

Autobranchen er såmænd ikke anderledes end så mange andre brancher – der er forskel på både pris og kvalitet.

Bilisternes egen interesseorganisation anbefaler på det kraftigste, at man som ejer af en nyere bil sørger for at overholde serviceeftersynene, så fabriksgarantien ikke bortfalder.

Det har organisationen – også kendt som FDM – skrevet et længere indlæg om på egen hjemmeside.

Heraf fremgår det blandt andet, at man – i den periode, hvor der er garanti på bilen, bør overholder de serviceeftersyn, som bilimportøren har beskrevet for den specifikke bil. Vi har også skrevet mere om serviceeftersyn efter fabrikkens forskrifter.

Det kan være billigere hos de frie
Årsagen til FDM’s anbefaling er såre enkel. Den dag, hvor der ikke længere er garanti på bilen, kan et udfyldt garantihæfte med de rette stempler nemlig have positiv betydning for, hvor meget din bil er værd.

Når du skal have udført service efter forskrifterne, er der god grund til at se godt efter – for præcis som i alle andre brancher, så er der naturligvis nogle steder, hvor priserne er lavere end andre.

Vælger man et af de mange frie værksteder, så vil man ofte kunne spare penge på timeløn og måske reservedele.

Altid omfattet af fabriksgaranti
FDM understreger, at uanset om man vælger serviceeftersyn på mærkeværkstedet eller det frie værksted, så er man fortsat omfattet af en eventuel fabriksgaranti på din bil.

Det kan være svært at gennemskue et tilbud eller en regning fra et autoværksted. Der bruges typisk to forskellige afregningsformer.

De fleste mærkeværksteder benytter ofte et såkaldt fastprissystem. Det vil sige, at du betaler en fast pris for de enkelte arbejdsydelser, uanset om værkstedet udfører reparationen hurtigt eller langsomt.

Afregning efter faktisk tid eller fast pris
Det betyder, at prisen kan forekomme høj, hvis værkstedet har været hurtige til arbejdet, men fornuftig hvis de har været langsomme. Uanset tidsforbrug skal ydelsen dog være ens.

Andre værksteder afregner efter faktisk tid, der er brugt på opgave, i forhold til en fast timeløn.

Uanset om man vælger et mærkeværksted eller et frit værksted, så bør man altid indhente et tilbud på forkant, så man har et overblik over, hvad regningen vil løbe op i.

Find tilbud og få en oversigt over priser via dette link – og find masser af relevante links her.

Beholder jeg fabriksgarantien på min bil hvis jeg bruger et Frit Værksted?

Ja. Der er frit værkstedvalg i Danmark.

Det betyder, at du selv kan vælge nøjagtig det værksted, som du kender og har tillid til.
Læs mere her.

Hvilke garantier har jeg på reperationer og reservedele?

De samme som på mærkeværkstedet.

De frie værksteder er fuldt ud i stand til at foretage service ifølge fabrikkens forskrifter – og garantien kan der ikke rykkes ved.
læs mere her.

Falder min bil i gensalgsværdi?

Nej. Din bil bevarer gensalgsværdien!

Der kan ikke føres bevis for, at din bil bliver mere værd, hvis du bruger et mærkeværksted frem for et Frit Værksted.
læs mere her.

Dækker min bilforsikring fortsat?

Ja – selvfølgelig dækker din forsikring!

Du skal bare vælge en bilforsikring, der ikke er betinget af, om du bruger et Frit Værksted eller et mærkeværksted.
læs mere her.

Er Frie Værksteder både for gamle og nye biler?
Og hvad hvis min bil er leaset?

Ja. Frie Værksteder er for ALLE biler!

Om din bil er spritny, ældgammel, leaset eller betalt kontant – Frie Værksteder kan håndtere alle modeller.
Læs mere her.

Kan jeg være sikker på kvaliteten?
Og er min bil sikker at køre i?

Ja. Du kan være helt tryg!

Præcis som mærkeværkstedet har Frie Værksteder en lang række krav, som vi skal leve op til. Du er i sikre hænder.
Læs mere her.