Hvad siger loven, når det drejer sig om fabriksgarantien?

En ting er sikker: Som forbruger kan du selv vælge, hvilket værksted du vil bruge – uden at det går ud over din fabriksgaranti.

Det er nemlig sådan, at det ved EU-lov – og dermed også dansk lov – er vedtaget, at forbrugeren efter køb af nyt køretøj helt frit kan vælge, hvilket værksted han eller hun vælger at bruge til at få foretaget service.

Det betyder blandt andet, at bilproducenterne er forpligtet til at gøre samtlige data, serviceskemaer og service-bulletiner fuldt tilgængelige for det frie marked, og dermed også over for de frie værksteder.

Denne lov blev vedtaget for år tilbage for at undgå en konkurrenceforvridning mellem de frie og de autoriserede værksteder.

Bilejeren vælger selv sit værksted
Sagt på almindelig dansk betyder det, at det er fuldstændig ligegyldigt, om man bruger et autoriseret værksted eller et frit værksted til at få foretaget service ifølge fabrikken forskrifter.

Køber man en Volkswagen, er man altså ikke forpligtet til at benytte samme bilmærkes værksted – uagtet at forhandleren typisk vil forsøge at overbevise køberen om det modsatte.

Man skal dog altid sørge for at overholde de serviceintervaller og vejledninger, som der er opgivet i servicebogen – med det ene formål at opretholde fabriksgarantien.

Forlang altid service efter forskrifterne
Overholder disse ikke, kan man miste fabriksgarantien. Ligeledes er det vigtigt, at man forlanger service i henhold til fabrikkens forskrifter – og altså ikke bare lader sig nøje med et generelt servicetjek.

Husk samtidig på, at det er vigtigt, at man gemmer sine fakturaer samt øvrig dokumentation, når man har fået lavet service.

Læs mere om service efter fabrikkens forskrifter her – og find flere relevante links her.

Beholder jeg fabriksgarantien på min bil hvis jeg bruger et Frit Værksted?

Ja. Der er frit værkstedvalg i Danmark.

Det betyder, at du selv kan vælge nøjagtig det værksted, som du kender og har tillid til.
Læs mere her.

Hvilke garantier har jeg på reperationer og reservedele?

De samme som på mærkeværkstedet.

De frie værksteder er fuldt ud i stand til at foretage service ifølge fabrikkens forskrifter – og garantien kan der ikke rykkes ved.
læs mere her.

Falder min bil i gensalgsværdi?

Nej. Din bil bevarer gensalgsværdien!

Der kan ikke føres bevis for, at din bil bliver mere værd, hvis du bruger et mærkeværksted frem for et Frit Værksted.
læs mere her.

Dækker min bilforsikring fortsat?

Ja – selvfølgelig dækker din forsikring!

Du skal bare vælge en bilforsikring, der ikke er betinget af, om du bruger et Frit Værksted eller et mærkeværksted.
læs mere her.

Er Frie Værksteder både for gamle og nye biler?
Og hvad hvis min bil er leaset?

Ja. Frie Værksteder er for ALLE biler!

Om din bil er spritny, ældgammel, leaset eller betalt kontant – Frie Værksteder kan håndtere alle modeller.
Læs mere her.

Kan jeg være sikker på kvaliteten?
Og er min bil sikker at køre i?

Ja. Du kan være helt tryg!

Præcis som mærkeværkstedet har Frie Værksteder en lang række krav, som vi skal leve op til. Du er i sikre hænder.
Læs mere her.