Der bliver stillet store krav til mekanikerne – og det skal der også

Det er helt essentielt, at mekanikerne på de frie værksteder er lige så kompetente og veluddannede, som de er på mærkeværkstederne. Faktisk kræver det ofte en højere grad af kompentence at være på et frit værksted, fordi der håndteres mange forskellige bilmærker og -modeller.

Det er ikke “bare lige” at blive mekaniker, for der er mange krav til faget, som er ganske højteknologisk på mange områder.

Derfor er uddannelsen til mekaniker også ganske alsidig, og man bliver taget igennem mange forskellige emner og områder, der tilsammen er med til at give den enkelte mekaniker en gennemgribende indsigt i alt, hvad der kan være galt med køretøjet.

Uddannelsen til personvognsmekaniker foregår dels på skolebænken – og dels som praktikforløb eller lærlingetid på et autoværksted. Der er flere veje til at blive personvognsmekaniker, og det kan du læse mere om her.

Krav om kontinuerlig efteruddannelse
Når man først er færdiguddannet og kan kalde sig udlært mekaniker, så er det ikke ensbetydende med, at det er slut med at sidde på skolebænken.

I kraft af den teknologiske udvikling inden for bilparken, så er det tvingende nødvendigt med kontinuerlige kurser og forløb med efteruddannelse, så man altid er helt opdateret i henhold til det niveau, som bilproducenterne leverer på.

For at kunne arbejde som personvognsmekaniker skal man have viden om en masse forskellige funktioner og reparationer. Og er man ansat på et af de frie værksteder, skal man i endnu højere grad være skarp på mange forskellige bilmodeller og -mærker.

Der er stor forskel fra mærke til mærke
Selvfølgelig er mange komponenter i moderne biler fra samme leverandør – og er konstrueret relativt ens. Men der er også rigtig mange ting, der adskiller bilmodeller, motorer og øvrigt udstyr fra hinanden.

Der kan være både små og store forskelle på, hvordan de forskellige komponenter fungerer fra bilmærke til bilmærke – og fra bilmodel til bilmodel.

En helt anden ting er, at man som personvognsmekaniker skal have en god fysik, da en del arbejde sker i nogle kringlede arbejdsstillinger, ligesom en del af bilens udstyr er ganske tungt.

Computeren er med på værkstedet
Det er også en forudsætning, at man er computerkyndig, da en del af fejlfindingen udføres ved hjælp af elektrisk udstyr og computere. Udstyret ændres hele tiden, og netop derfor er både efteruddannelse og ekstra træning et nødvendigt krav for at holde kompetencerne på det højest mulige niveau.

Læs mere om uddannelsen til personvognsmekaniker her – og find mere inspiration på disse sider fra henholdsvis Uddannelsesguiden og TEC.

Er du blevet endnu mere interesseret i at prøve kræfter med livet som personvognsmekaniker, så kan du finde mere information om de relevante uddannelsessteder her.

Beholder jeg fabriksgarantien på min bil hvis jeg bruger et Frit Værksted?

Ja. Der er frit værkstedvalg i Danmark.

Det betyder, at du selv kan vælge nøjagtig det værksted, som du kender og har tillid til.
Læs mere her.

Hvilke garantier har jeg på reperationer og reservedele?

De samme som på mærkeværkstedet.

De frie værksteder er fuldt ud i stand til at foretage service ifølge fabrikkens forskrifter – og garantien kan der ikke rykkes ved.
læs mere her.

Falder min bil i gensalgsværdi?

Nej. Din bil bevarer gensalgsværdien!

Der kan ikke føres bevis for, at din bil bliver mere værd, hvis du bruger et mærkeværksted frem for et Frit Værksted.
læs mere her.

Dækker min bilforsikring fortsat?

Ja – selvfølgelig dækker din forsikring!

Du skal bare vælge en bilforsikring, der ikke er betinget af, om du bruger et Frit Værksted eller et mærkeværksted.
læs mere her.

Er Frie Værksteder både for gamle og nye biler?
Og hvad hvis min bil er leaset?

Ja. Frie Værksteder er for ALLE biler!

Om din bil er spritny, ældgammel, leaset eller betalt kontant – Frie Værksteder kan håndtere alle modeller.
Læs mere her.

Kan jeg være sikker på kvaliteten?
Og er min bil sikker at køre i?

Ja. Du kan være helt tryg!

Præcis som mærkeværkstedet har Frie Værksteder en lang række krav, som vi skal leve op til. Du er i sikre hænder.
Læs mere her.