Hvad er en fabriksgaranti overhovedet for noget?

Det er egentlig ganske enkelt. Hvis der gælder fabriksgaranti på din bil, så er producenten forpligtet til at reparere din bil.

De fleste bilproducenter giver to eller tre års fabriksgaranti på helt nye biler, men der er dog undtagelser.

Hos Hyundai og Mitsubishi får man ifølge FDM fem års garanti, mens KIA tager førstepladsen med hele syv års garanti.

En række bilmærker yder dog ikke garanti på eksempelvis sliddele, hvilket kan betyde, at store dele af bilen dermed er undtaget. Det er forhold, som man selv skal undersøge hos sin forhandler, inden man køber bilen.

Husk at få de rette stempler
Fabriksgarantien på bliver bevaret, hvis man sørger for at få lavet service efter bilproducentens forskrifter – og det gælder både på autoriserede mærkeværksteder og frie værksteder.

Det betyder, at man får de rette stempler til ens servicebog, og det er et krav for at opretholde en eventuel fabriksgaranti. Samtidig sikrer det, at kvaliteten på serviceeftersynet er helt i top.

For at opretholde fabriksgarantien, er der nogle forhold, som man som bilejer skal være opmærksom på, samt en række krav til det værksted, som man vælger til at få udført service på din bil.

Alt skal være tilgængeligt for alle
Faktum er, at det ved EU-lov – og dermed også dansk lov – er vedtaget, at forbrugeren efter køb af ny bil helt frit kan vælge serviceværksted.

Bilproducenterne er forpligtet til at gøre alle data, serviceskemaer og service-bulletiner fuldt tilgængelige for det frie marked, og dermed også de frie værksteder.

Dette er vedtaget for år tilbage for at undgå en konkurrenceforvridning mellem frie og autoriserede værksteder.

Servicebogen er meget vigtig
For at opretholde garantien, skal man som bilejer overholde de serviceintervaller og vejledninger, der er opgivet i servicebogen.

Overholder disse ikke, kan man miste fabriksgarantien. Ligeledes er det vigtigt, at man forlanger service i henhold til fabrikkens forskrifter – og altså ikke bare lader sig nøje med et generelt servicetjek.

Husk samtidigt altid at gemme dine fakturaer, og øvrig dokumentation, når du har fået lavet service, så du har fuld dokumentation på det arbejde der er lavet, udover stemplet i din servicebog.

Beholder jeg fabriksgarantien på min bil hvis jeg bruger et Frit Værksted?

Ja. Der er frit værkstedvalg i Danmark.

Det betyder, at du selv kan vælge nøjagtig det værksted, som du kender og har tillid til.
Læs mere her.

Hvilke garantier har jeg på reperationer og reservedele?

De samme som på mærkeværkstedet.

De frie værksteder er fuldt ud i stand til at foretage service ifølge fabrikkens forskrifter – og garantien kan der ikke rykkes ved.
læs mere her.

Falder min bil i gensalgsværdi?

Nej. Din bil bevarer gensalgsværdien!

Der kan ikke føres bevis for, at din bil bliver mere værd, hvis du bruger et mærkeværksted frem for et Frit Værksted.
læs mere her.

Dækker min bilforsikring fortsat?

Ja – selvfølgelig dækker din forsikring!

Du skal bare vælge en bilforsikring, der ikke er betinget af, om du bruger et Frit Værksted eller et mærkeværksted.
læs mere her.

Er Frie Værksteder både for gamle og nye biler?
Og hvad hvis min bil er leaset?

Ja. Frie Værksteder er for ALLE biler!

Om din bil er spritny, ældgammel, leaset eller betalt kontant – Frie Værksteder kan håndtere alle modeller.
Læs mere her.

Kan jeg være sikker på kvaliteten?
Og er min bil sikker at køre i?

Ja. Du kan være helt tryg!

Præcis som mærkeværkstedet har Frie Værksteder en lang række krav, som vi skal leve op til. Du er i sikre hænder.
Læs mere her.