Bid mærke i de mange detaljer på værkstedsregningen

Det er med værksteder som med tandlæger – det er sjældent en regning, som man har gået og forberedt sig på.

Uanset om værkstedet reparerer efter fast pris eller timepris, så kan man lige så godt skrive sig denne forholdsregel bag øret: Få altid et skriftligt tilbud på den endelige pris, inden selve reparationen eller serviceeftersynet bliver sat i værk.

Mange frie værksteder markedsfører sig med stor gennemsigtighed i processen – og det er mere end blot et pr-stunt.

Derfor er det vigtigt, at man altid spørger ind til prisen. At man får et skriftligt tilbud enten ved personlig henvendelse eller via mail. Og at man sikrer sig, at man bliver kontaktet, såfremt der dukker uventede “ting” op, når ens bil bliver gennemgået.

Regningen er delt op på flere områder
En værkstedsfaktura eller et tilbud fra værkstedet er som regel delt sådan op, at det i første omgang er arbejdets omfang, der er listet op.

Det er typisk i form af arbejdsløn, som er delt op i enten arbejdspositionsnumre eller antal timer.

Herefter følger en opremsning af priserne på de reservedele, væsker med videre, samt eventuelle diverse omkostninger og miljøomkostninger.

Gennemsigtighed er vejen frem
Som kunde skal man være meget opmærksom på, at enkeltpriserne, der listes op, altid er opgivet uden moms. Momsen bliver først lagt oven i de samlede omkostninger til arbejdsløn og reservedele.

Derfor er det reelt først på nederste linje, at man kan gennemskue den samlede pris for hele opgaven.

Bliver der så tale om ekstra reparationer, så er det vigtigt, at man som kunde sørger for, at man har en aftale på forhånd om, at man bliver kontaktet med en pris og en vurdering af, hvor vidt reparationen er nødvendig – eller om den kan udsættes.

Enhver bilejer bør altid være vågen
Bilisternes egen interesseorganisation – FDM – har skrevet flere indlæg på deres hjemmeside. Læs et af disse via dette link.

Det overordnede budskab er reelt, at man som forbruger og bilejer skal være vågen – og at man ikke må gå af vejen for at bede om dokumentation og skriftlig tilbud.

Find flere relevante links her.

Beholder jeg fabriksgarantien på min bil hvis jeg bruger et Frit Værksted?

Ja. Der er frit værkstedvalg i Danmark.

Det betyder, at du selv kan vælge nøjagtig det værksted, som du kender og har tillid til.
Læs mere her.

Hvilke garantier har jeg på reperationer og reservedele?

De samme som på mærkeværkstedet.

De frie værksteder er fuldt ud i stand til at foretage service ifølge fabrikkens forskrifter – og garantien kan der ikke rykkes ved.
læs mere her.

Falder min bil i gensalgsværdi?

Nej. Din bil bevarer gensalgsværdien!

Der kan ikke føres bevis for, at din bil bliver mere værd, hvis du bruger et mærkeværksted frem for et Frit Værksted.
læs mere her.

Dækker min bilforsikring fortsat?

Ja – selvfølgelig dækker din forsikring!

Du skal bare vælge en bilforsikring, der ikke er betinget af, om du bruger et Frit Værksted eller et mærkeværksted.
læs mere her.

Er Frie Værksteder både for gamle og nye biler?
Og hvad hvis min bil er leaset?

Ja. Frie Værksteder er for ALLE biler!

Om din bil er spritny, ældgammel, leaset eller betalt kontant – Frie Værksteder kan håndtere alle modeller.
Læs mere her.

Kan jeg være sikker på kvaliteten?
Og er min bil sikker at køre i?

Ja. Du kan være helt tryg!

Præcis som mærkeværkstedet har Frie Værksteder en lang række krav, som vi skal leve op til. Du er i sikre hænder.
Læs mere her.